FANDOM


Kongeriget Lidaniens Grundlov blev vedtaget af kong Antonias kort efter hans kroning. Grundloven byggede oven på den tidligere "Forfatning for Folket" som fyrsterne i år 840 påkrævede den daværende konge.

De mest radikale dele af lovgivningen ligger fordelt på Grundlovens kapitel 2; omhandlende kongens forpligtelser overfor riget, kapitel 7; omhandlende kongeriget delvise religionsfrihed, og kapitel 8; der omhandler fyrstedømmernes interne selvstyre.

Den største modstand imod den nye grundlov kommer på trods af forventningerne ikke fra fyrsterne, selvom om Fyrsten af De-lis og Storhertugen af Ølandar har ytret deres protest. Den største protest kommer fra Patriarkerne fra Epowa og Neotar da disse mener at restriktionerne på religionernes krav overfor borgerne i riget bliver angrebet ved indførelsen af grundloven.


Den fulde grundlov

Kapitel I §.1. Den grundlov gælder for hele det enevældige kongerige Lidanien og alle dets dominanser og kolonier. §.2. Det enevældige Kongerige Lidanien styres af den enevældige konge eller dronning. §.3. Den lovgivende og udøvende magt er hos den enevældige konge. Den dømmende magt er hos de upartiske kongelige domstole. Den enevældige konge skal have et stående, ikke-lovgivende senat der står for folkets mening. §.4. I kongeriget Lidanien er der ni godkendte religioner som alle fungerer som den Lidanske folkereligion: Delijah, Epowa, Neotar, Anterno, Indulstius, Isilnia, Remaria og Grulb. Og som sådan understøttes de alle af staten. §.5. Kongen efterfølges af sit ældste barn, som ifølge arveloven af år 1002 er lige for dreng og piger til tronen.

Kapitel II §.6. Kongen skal have folkets samtykke, igennem senatet, for at være konge i et andet selvstændigt kongerige samtidig. stk.2. Hvis landet er erobret territorium eller lign. så kan den enevældige konge af Lidanien uden senatets samtykke godt være konge eller herre over det givne område. §.7. Kongen og dronningen af Lidanien skal være religions neutrale. stk.2. Dog kan tronfølgeren, indtil overtagelsen af den enevældige kongemagt, godt have en valgt religion. stk.3. Vælger tronfølgeren at have en religion udvælger det kongelige senat en vogter der skal sørge for at den valgte, eller andre religioner ikke påvirker tronfølgeren på en måde der strider med hans kommende religiøse neutralitet. §.8. Forinden kroningen skal kongen underskrive et dokument der højtideligt foreskriver at han vil overholde den Lidanske grundlov og den Lidanske forfatning. Har kongen allerede som tronfølger underskrevet dette dokument tiltræder han direkte ved tronskiftet magten som konge.

Kapitel III §.9. Kongen har med disse i denne grundlov fastsatte indskrænkninger den enevældige magt og højeste autoritet i det enevældige kongerige og udøver den direkte. §.10. Kongen vælger selv medlemmerne af Det Kongelige Senat mellem de, af folket, opstillede kandidater. stk.2. Kongen kan når som helst afskedige medlemmer af Det Kongelige Senat som han finder uhæderlige eller som har handlet imod folkets interesser. stk.3. Kongen er den eneste der har retten til at opløse et siddende senat og beordre ny opstilling af kandidater. stk.4. Hvis dette sker skal nyopstilling af kandidater til senatet ske inden ti dage. §.11. Fyrsterne udgør sammen med kongen og tronfølgeren Statsrådet som sammen med kongen og Det Guddommelige Højråd udtaler deres mening om de senatsudlagte lovforslag før kongen beslutter sig. §.12. Er kongen forhindret i at regere overtager tronfølgeren straks hvervet som aktive regent. Hvis denne heller ikke er i stand til at overtage magten så træder den kongeligt bestemte arvefølge i kraft og denne er urokkelig. stk.2. Indtil en ny konge er fundet eller ingen nuværende arving er i stand til at overtage tronen pga. lav alder eller lign. Leder Statsrådet kongeriget indtil den nye konge bliver indsat. stk.3. Hvis dette sker skal en Tronbeskytter udvælges til at overvåge Statsrådet for den umyndige konge.


Kapitel V §.13. Det kongelige Senat er en folkelig og adelig ikke-lovgivende forsamling bestående af 600 medlemmer. §.14. Alle der er Lidansk borger har ret til at stille op i til senatet, når de har passeret deres 30 leveår. §.25. Alle adelige har ret til at stille op til senatet. §.16. Valgret ved folkeafstemninger har alle som har passeret deres 25 leveår.

§.17. Senatets medlemmer vælges af kongen for fire år. De adelige medlemmer sidder der for livstid og bestemte adelige har arveret til senatspladserne. stk.2. Disse der har arveret til Senatspladserne er: Familie til fyrstehusene i kongeriget Lidanien. Højere adelige udvalgt af kongen til dette.

Kapitel VI §.18. Det er kun kongen der har ret til at ændre i alle former for lovgivning. Denne ret kan ikke overdrages til nogen anden end tronfølgeren og Statsrådet hvis de i §.12. givne omstændigheder er gældende. §.19. Alle medlemmer i senatet har retten til at opstille lovforslag til afstemning og eventuel kongelig godkendelse. §.20. Kongen kan til enhver tid henkaste eller vrage lovforslag der er stillet til afstemning. Han kan også til alle tider ændre lovforslagene så de kan blive godkendt. §.21. Kongen kan give alle amnesti eller benådning for alt. §.22. Kongen skal dog straks efter at sådanne er givet, offentliggøre dette i senatet.

Kapitel VI §.23. Senatet træder sammen på det sted senatet har sit hjemsæde, Senatspaladset. §.24. Hvis en forsamling ikke er mulig på dette sted så mødes senatet hos kongen. §.25. Ved den første dag det nyvalgte senat træder sammen vælges, blandt medlemmerne: formand, næstformand, sekretær og ordfører. Disser udnævnelser skal godkendes af kongen. stk.2. Disse behøver ikke være medlem af senatet. §.26. Hvis sådanne ikke bliver godkendt af kongen vil valgene gå om. §.27. Senatet kan ikke lovligt træde sammen uden kongens eller dennes stedfortræder, der er i §.12. er nedsatte regler for dette, er til stede. stk.2. Hvis kongen eller en andet individ nævnt i §.27. ikke er til stede er senatets samling ulovlig og medfører øjeblikkelig opløsning af senatet, arrestation af medlemmerne og retsag ved Lidansk Højesteret for højforræderi. §.28. Alle har ret til i senatet at stille spørgsmål til lovforslag i senatet til offentlig debat. stk.2. Al krænkende, svinagtig og nedladende tale er ikke tilladt når senatet er i forsamling. stk.3. Ordstyreren kan til en hver tid erklære en talers ord for ugyldige hvis de strider imod tavshedspligt, indeholder krænkende eller syndig tale eller opfordre til lov stridende handlinger. Disse vil ikke blive taget til referat og disse udtalelser vil ikke gå for gyldigt materiale i enhver sammenhæng af lovgivningsmæssig karakter. stk.4. Dette skal dig godkendes af formanden for Senatet. stk.5. Alle udtalelser fra konge, fyrste eller andet rådsmedlem kan dog på intet tidspunkt fjernes fra referatet uden kongelig tilladelse.

Kapitel VII §.29. Folkereligionernes rettigheder bestemmes ved lov. §.30. Alle i kongeriget Lidanien har ret til at have en religion, eller ikke at have en. §.31. Ingen er pligtig til at give ydelser til en anden religion end den der er hans egen, ved undtagelse i de i lovgivningen nævnte undtagelser. stk.2. Dog kan de respektive fyrstedømmer godt pålægge deres borgere at yde specielle ting til deres religion. §.32. Ingen kan på grundlag af deres religion berøves adgang til den borgerlige, adelige og politiske rettigheder, dog med undtagelse af de i loven nævnte undtagelser af religionernes rettigheder. stk.2. Dette kan kun ske under domstolenes afgørelse igennem retssag eller lignende juridisk høring. stk.3. Dog må individer der har fået frataget disse rettigheder ikke fratages deres forfatningsnævnte rettigheder.

Kapitel VIII §.33. Fyrstedømmerne har ret til et Lidansk underlagt selvstyre. stk.2. Fyrstedømmerne har ret til et selvstændigt senat eller anden forsamling til styrelse af interne anliggende i de respektive fyrstedømmer. stk.3. Disse forsamlinger står under Det Kongelige Senat i sager om lovgivninger der omhandler det statslige plan. stk.4. Fyrsterne er enevældige i deres fyrstedømme og deres selvstyre er ukrænkeligt fra det statslige plan. §.34. Fyrstedømmernes troner går i arv inden for de respektive fyrstefamilier. stk.2. Arveret til disse troner fastslås i fyrstedømmernes egen lovgivning. stk.3. Adelige titler der står under de respektive fyrstedømmer kan fyrsterne uddelegere som disse vil det. stk.4. Når disse adelige titler uddeles skal der gives besked til kongehuset om uddelingen af en titel. §.35. Fyrstedømmerne må gerne have områder under deres kontrol der ikke er underlagt kongeriget Lidanien og ikke står under den Lidanske konge eller dronning. stk.2. Disse områder står ikke under kongelig Lidansk lovgivning men de respektive fyrstedømmers lovgivning. §.36. Fyrstedømmerne må gerne have selvstændige hære til eget forsvar. stk.2. Disse ikke opholde sig på ikke fyrsteligt territorium i kongeriget Lidanien. §.37. Fyrstedømmerne står under kongelig lovgivning. stk.2. Dog må fyrstedømmernes gerne have egne lovgivninger. stk.3. Disse lovgivninger må ikke modgå bestemte dele af den kongelige lovgivning. Straffeloven, Arveloven og Religionsloven er gennemgående. stk.4. Dog må fyrstedømmerne gerne tilføje love eller andet til disse, så længe de ikke går imod disse love. stk.5. Hvis nogen mener at en eller flere dele af fyrstelige lovgivning strider imod grundloven, kongelig lovgivning eller forfatningen kan vedkommende kræve sagen taget op i Lidanske Højesteret.

Kapitel IX §.38. Denne grundlov kan kun ændres eller revideres gennem flertal i Statsrådet. §.38. Denne grundlov træder i kraft straks d.1.Januar, gudernes år 1000. Vedtaget gennem afstemning med komplet flertal i Det Kongelige Lidanske Senat, Statsrådet og det Guddommelige Højråd.